Det sidste Byrådsmøde i 2024

Årets sidste møde i kommunalbestyrelsen havde en række sager på dagsordenen:

  • Godkendelse af model for blebevillinger i Haderslev Kommune.
    Denne sag havde Tina Rosenkilde trukket i Kommunalbestyrelsen, da sagsfremstillingen ikke var helt i top og i frustration over mulighederne for at hjælpe borgerne indenfor lovgivningen.
    Debatten viste, at vi alle er frustrerede over de muligheder vi har ud fra lovgivningen.
    Vi besluttede, at vedtage den model vi kan inden for loven og at sagsbehandlingstiden skal nedsættes.
    Vi besluttede også, at forfølge sagen landspolitisk og se om nogle af vores nabokommuner forvalter lovgivningen anderledes.

    Vi er ikke tilfredse med at vi ikke kan udlevere bleer indtil det er afklaret om en borger har et permanent behov eller det afhjælpes ved behandling. – der er ingen, der beder om bleer, uden at der er et reelt behov!

  • Indgåelse af ny 4 årig Egnsteateraftale med Teatret Møllen.
  • Beslutning om at frafalde forkøbsretten i forbindelse med at Det Røde Vandtårn overdrages til Fonden for Kløften Festival.
  • Anlægsbevilling til boligudvikling – tiny houses og andre mindre boligtyper, Langhave. Samt til projekt Naturø Årø.
    Igangsætning af kommuneplantillæg og lokalplan for fire boliger, en ridebane og en stald i Ørsted.
  • forslag til lokalplan om boligområde ved Gåskærgade og kommuneplantillæg sendes i offentlig høring i 8 uger.
  • Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg af Erhvervsområde ved Bramdrup, Haderslev, Boligområdet ved P.N. Lagonis Vej i Vojens og ved Skyttevej i Gram.
  • Den reviderede Kommuneplan sendes i høring.