Februarmødet i Kommunalbestyrelsen

Lokalplan for nye boliger i Sommersted

Tirsdagens møde blev langt, da vi havde nogle vigtige punkter på dagsorden, hvor der også var principielle drøftelser.

  • Kommunal begravelsesplads.
    Vi godkendte, at der skal arbejde videre med at etablere en kommunal skovbegravelsesplads. Vi har haft en placering, ved Kelstrup Klint i nabohøringen på baggrund af disse besluttede vi at arbejde videre med et alternativt areal i nærheden af det oprindelige areal. – dette skal også i høring.
  • Forsøg med onlineundervisning i folkeskolen
    Regering har bedt kommunernene om at søge om at få lov til at deltage i et forsøg om online undervisning for elever med et højt fravær.
    Jeg synes det er fint at vi har så mange værktøjer som muligt til at hjælpe elever med fravær såvel socialt som fagligt. Her vil online værktøj være fint til at hjælpe med det faglige og kultur- og fritidsaktiviter kunne hjælpe med at styrke sociale relationer.
    Det virker dog underligt at landets 98 kommuner opfordres til at søge om at få lov til at lave et forsøg, som man selv skal finansiere, og får man ikke lov. Så må man ikke arbejde med det alligevel, heller ikke med egne midler.
    Tænk sig sikke et bureaukrati og unødvendig administration der er sat igang.
  • Byggeprojekt på Aastrupvej i Haderslev
    Vi fik en sag fra Teknik- og Klimaudvalget omkring dispensationer. Der er lavet en bevarende lokalplan forområdet, der gør det muligt at bygge boligblokke i 2,5 etager max. 13 meter i højden, byggeprocent på max 50 %, belægningsgrad(fliser) på max 20%.Her stemte jeg for:
    * at der må bygges i 3 etager dog max højde 13 meter i henhold til lokalplan,
    * byggeprocent på 53,7%,
    * dispensation i forhold til byggefeltet.
    – Alle disse blev godkendt.

    Jeg stemte mod
    *overskridelse af belægningsgraden – den blev dog vedtaget
    * ekstra udkørsel på Gammelting – den faldt

  • Det glædede mig at vi kunne beslutte den endelige vedtagelse af lokalplanen for boliger ved Storegade og Oksevejen, Sommersted. Så der kan opføres nyt boligområde i Sommersted.
  • Vi tog beslutning om at sende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Centerområde ved Ny Erlevvej 5 (Hvor Grillbaren med de legendariske bøfsandwiches var) i offentlig høring i otte uger. Planen er udarbejdet for at muliggøre ændret anvendelse fra boligområde med maks 2,5 etager til centerområde med blandet bolig og liberale erhverv i maks. 3 etager med mulighed for tagterrasse som ekstra etage.
  • Lokalplan og kommuneplanlægning ved Over Jerstalvej, Vojens
    Vi besluttede at igangsætte nyt plangrundlag i form af et kommuneplantillæg og en lokalplan for et centerområde til boksbutikker, større udvalgsvarebutikker, hvor der er planer om at sælge til en investor og opføre 3-5 boksbutikker.

Jeg håber, vi kan fortsætte udviklingen af vores kommune.