Torsdag havde vi møde i Kultur- og Fritidsudvalget
Jeg har plukket nogle punkter fra mødet:
- Besøg på Schaumanns: – der er en række foreninger, der er flyttet ind fra Hertug Hans Skolen.
Her fik vi en rundvisning og så de forskellige foreningers rammer: Haderslev Styrkeløfterklub, Fællesskabet 6100, Yeo Myeong Taekwondo Haderslev og IK Semper. Der var gang i de fleste af lokalerne, vi så f.eks. Parkinson boxing holdet, der trænede.
Ved siden af var der også godt arbejde i gang i træværkstedet. - HF-Sport+: Der er gjort et stærkt arbejde for at vi har fået et særligt HF spor til Haderslev – HF Sport+ , så vi kan sikre bedre rammer for både sport og fritid i kommunen. Der er fokus på at skabe stærkere partnerskaber, som gavner både idrætsforeninger og lokale fællesskaber.
- FCH6100 dialogmøde: Vi havde dialogmøde hvor FCH6100 præsenterede deres visionsplan ”Sammen om 6100 – Sammen om Sydbyen”. Her besluttede vi at forvaltningen anmodes om at indkalde til dialogmøde mellem aktørerne omkring banerne i Sydbyen inden maj måned vedrørende omklædningsfaciliteter i området.
- Projektgrundlag for Aktiv Fritid : Vi har godkendt et projekt, der har til formål at styrke børns trivsel gennem aktive fritidsaktiviteter og fællesskaber. Initiativet, der tager inspiration fra den islandske model, vil målrette sig mod børn i 3.-6. klasse og sendes i høring i april 2025. Projektgrundlaget vil indgå i budgetforhandlingerne. Udvalget understreger, at der skal være mulighed for at udvikle tilpasse initiativet lokalt.
- Udmøntning af Anlægspuljen 2025: Vi har besluttet at anvende 0,740 mio. kr. til tre projekter, der forbedrer vores lokale faciliteter:
• Varmestyring i Starup Kultur- og Idrætscenter
• Repos og rampe til kørestolsbrugere i Vojens Speedway Center
• Airfence i Vojens Speedway Center - Gensidig orientering: Vi har fået information om kommende events og arrangementer, bl.a. en inspirationsaften for frivillige og foreninger – så hold øje med, hvad der sker i løbet af foråret!
Vi fortsætter arbejdet med at styrke fællesskabet og de aktive fritidstilbud i Haderslev Kommune!