Dagens byrådsmøde
Dagens byrådsmøde har lidt forskellige sager på dagsordenen. Jeg har tidligere kommenteret på nogle af dem i forbindelse med økonomiudvalget, her kan man finde opslaget på disse lidt længere nede på min side.
Borgerrådgiverens beretning giver en række anbefalinger målrettet udvalgene. Da dette er en orienteringssag, vil referatet efter en længere diskussion vil lyde – taget til efterretning. Det skyldes at vi modtager en information og naturligvis kvitterer for at vi har modtaget denne information. Det der er interessant, er naturligvis om udvalgene følger op og tager stilling til om og hvordan man vil reagere på anbefalingerne. Her vil de relevante udvalg følge op på
Kommuneplantillæg Erlev Bjerge, her bringes i høring om en ekstra dagligvarebutik ved de 2 eksisterende Aldi og Netto. – ser man på pladsen og området virker det som planlagt til den 3. butik fra start. Dermed ændrer området karakter fra lokalcenter til bydelscenter. Dette sætter vi i en 2 ugers høring.
Landzonetilladelse til opførelse af nyt enfamiliehus på Keldetvej 9. Denne sag er bragt til afgørelse i byrådet af et mindretal i Teknik og Klimaudvalget, og en sag som man burde være blevet enige om i fagudvalget. Udvalget har tidligere besluttet at lade en SAVE3 registreret ejendomnedrive. Sagen her er om den nye bygning må bygges væk fra den lokalplanbestemte byggelinie, her følger jeg afgørelsen fra udvalget. Vi har haft en god snak i gruppen omkring sagen og er ikke helt enige her, men det skal der også være plads til.
Socialdemokraterne har rejst et medlemsinitiativ omkring afbureaukratisering, det støtter vi naturligvis da bureaukrati er nødvendig for at systemer fungerer, men for meget bureaukrati kan også få systemer til at sande til – derfor er det vigtigt at ruske op i systemet. Det er ikke let og en opgave mange har forsøgt uden held, men det skal ikke forhindre os i at prøve. Skal vi gøre som i Ålborg? – hvor man i januar besluttede at fjerne alle regler pr 1. juli bortset fra de man positivt vælger at fastholde. Måske en nødvendig chock test.