Borgmesteren skal udarbejde en redegørelse
I forbindelse med det seneste møde i Kommunalbestyrelsen besluttede vi, at Borgmesteren skal udarbejde en redegørelse for forløbet og beslutningsprocessen omkring Skoleledersagen.
Det er vigtigt, at vi får afklaret beslutningsprocessen omkring sagen og at der er åbenhed herom.
Vi mener, det er vigtigt at vi i fællesskab tager ansvar i denne sag. Derfor har vi i forlængelse med beslutningen i Kommunalbestyrelsen også præciseret vigtigheden af at Borgmesteren står i spidsen for dette arbejde. Vi fastholder også vigtigheden af åbenhed omkring det endelige resultat.
Skoleledersagen drejer sig om den tidligere skoleleder på Louiseskolen, som er politianmeldt af Haderslev Kommune.
Det er vigtigt, at vi får ro omkring Louiseskolen af hensyn til børnene, deres familier og personalet.