Hvad skal der ske med Damparken?
Vi har Byrådsmøde idag og skal behandle helhedsplanen for Damparken.
Jeg har sagt tidligere at det overordnet set er en god helhedsplan med nogle gode betragtninger, der er med til at sikre vores Dampark som vi kender den, men også giver rum til lidt udvikling,
Jeg kan godt lide at Damparken tænkes i 3 dele:
- den bynære der skal knyttes tættere sammen med byen.
- den klassiske/romantiske have, hvor der er plads til kulturliv og aktiviteter.
- den lidt vildere, men kontrolleret vildere på halvøen.
Jeg synes tankerne om at tænke i lange matrikler fra byhusene ned til Dammen giver en sammenhængende struktur. Jeg kan se ideen i at vende P-pladserne langs borgervænget så de matcher de lange matrikler og sigtelinierne og dermed giver bedre udsyn til Damparken.
Jeg er dog ikke med på, at fjerne P-pladserne ved Wittenberg Plads. Da de har en vigtig funktion i forhold til at servicere borgere der skal til lægen, Apotektet, på biblioteket/Bispen eller som kunder besøge gågadens butikker.
Planens tanke er at der skal være et begrænset antal handicap parkeringspladser ved Bispen og resten af pladsen skal være endnu en plads til byen. Det giver flere udfordringer:
- Dels så vil de svagt gående der skal besøge læge, Apotek, bibliotek mv. ikke kunne parkere tæt på – de er ikke nødvendigvis handicappede.
- Byens butikker er afhængige af, at kunderne let kan komme til – her er god adgang til P-pladser vigtig. Vores detailhandel er presset og i en omstilling, hvor det er en totaloplevelse at handle. Kunderne går ned i byen for at shoppe, få en kop kaffe, noget at spise. En del af denne oplevelse starter ved byens velkomst på P-pladsen.
- Vi skal også kunne “fylde” pladserne – her har vi allerede Gravene, Torvet til dels havnen og det der kommer til at ske på Jomfrustien.
Illustrationen er fra fra SKALA Arkitekters forlag til helhedsplan for Damparken.
Læs artikel om emnet i JV her.